Bragt i Frederiksborg Amts Avis 15. marts 2007
Hillerød Kommune er ambitiøs og visionær på idrætsområdet. Ambitioner, der senest har udmøntet sig i en samarbejdsaftale mellem Hillerød Kommune og Team Danmark. Motion til børn og unge ligger også mig på sinde, så som borger i Hillerød og mor til to, burde jeg være glad. Det er jeg desværre ikke. Mine børn tilhører nemlig Brødeskovskole. Den eneste skole i vores idrætsorienterede kommune uden idrætsfaciliteter og samlingssal fremover.
I dag transporteres de store børn (4-9.klasse) til idræt i Uvelse i busser. De bruger kostbar bevægelsestid fastspændt til bussæder, til omkostning for miljø, motorik og trafiksikkerhed. En halv million kroner går således til at forkorte elevernes motionstid og skade miljøet. Til de mindre elever (0.-3. klasse) har skolen en minimal gymnastiksal, der yderligere bliver brugt til samling af eleverne ved morgensang, teaterseancer, forældremøder
Men fremover udvides Brødeskovskole til 9. klasse, og dermed behov for flere faglokaler. Faglokalerne placeres i det gamle gymnastikværelse, uden vedtagne planer om at etablere hverken ny samlingssal eller idrætsfaciliteter. Også de aktivitetsappellerende udearealer indskrænkes betydeligt i fremtiden.
Det ryster mig virkelig, at de minimale idrætsfaciliteter på skolen ligefrem forringes uden konkrete vedtagelser om en udbedring. Nedlæggelsen betyder, at også 0-3. klasse skal transporteres til idræt i Uvelse, og at skolen ikke længere kan tilbyde den morgensang, der er en elsket aktivitet for såvel børn som forældre. At der heller ikke er bevilliget penge til renovering af udearealerne bekymrer mig yderligere.
I det vedtagne byggeprojekt appellerer hverken ude- eller indearealer til den fysiske aktivitet, der er så vigtig i forebyggelse af fedme og stimulering af indlæringen. Tværtimod indskrænker planen idrætten på skolen.
En skole med 620 elever uden hverken samlingssted eller mulighed for idræt, hører ikke hjemme i nogen kommune; og da slet ikke en kommune med idrætsambitioner.
Den amputerede udbygningsplan for Brødeskovskole må være en blind plet eller udtryk for et snævert idrætssyn.
Det mindste jeg som Brødeskovborger kan spises af med, er, at der i budgettet for 2008 bevilliges:
Idrætsfaciliteter på skolen
Samlingssted for skolens elever
Renovering af udearealerne
Jeg tror og håber, at I idrætsivrige politikere vil stemme for etablering af idrætsfaciliteter på Brødeskovskole og dermed fjerne Hillerød kommunes eneste idrætsløse skole, så vi kan fejre samarbejdet med Team Danmark med en god smag i munden.
Viser opslag med etiketten Læserbrev. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Læserbrev. Vis alle opslag
onsdag, marts 21, 2007
onsdag, februar 07, 2007
Romer blinker ikke
Berlingske Tidende 7. februar 2007
Tak til Knud Romer for endnu en lektion i toptunet markedsføring; denne gang af hans egen roman. Hans succes vidner om talent; ikke blot for at skrive men også evne til iscenesættelse. Fantastisk at se, hvordan han har forført det litterære Danmark; lige fra kulturelite til massemedier med BG banks debutantpris, boghandlernes gyldne laurbær og massive salgstal som gevinst.
På bogmessen i Forum i november, fortalte Knud, at det handler om at spille på alle strenge, arbejde med pressen; aldrig imod, kaste lunser af let forståelige budskaber uden hverken at blinke eller ryste på hånden; her er han en sand mester. Debatten om romanens balance mellem fiktion og virkelighed hæver salgstallene endnu engang. Smart! Også jeg hopper med på debatmøllen.
Når han har afsluttet sin roman om udretningen af Skjern å, kan næste manuskript skildre medier og litteraturkendere i et ensrettet sceneshow med en reklamemand og forfatter som instruktør. Med Romers evne for vinkling uden at blinke glæder jeg mig allerede.
Tak til Knud Romer for endnu en lektion i toptunet markedsføring; denne gang af hans egen roman. Hans succes vidner om talent; ikke blot for at skrive men også evne til iscenesættelse. Fantastisk at se, hvordan han har forført det litterære Danmark; lige fra kulturelite til massemedier med BG banks debutantpris, boghandlernes gyldne laurbær og massive salgstal som gevinst.
På bogmessen i Forum i november, fortalte Knud, at det handler om at spille på alle strenge, arbejde med pressen; aldrig imod, kaste lunser af let forståelige budskaber uden hverken at blinke eller ryste på hånden; her er han en sand mester. Debatten om romanens balance mellem fiktion og virkelighed hæver salgstallene endnu engang. Smart! Også jeg hopper med på debatmøllen.
Når han har afsluttet sin roman om udretningen af Skjern å, kan næste manuskript skildre medier og litteraturkendere i et ensrettet sceneshow med en reklamemand og forfatter som instruktør. Med Romers evne for vinkling uden at blinke glæder jeg mig allerede.
mandag, maj 01, 2006
Boykot dokumentarfilm om selvmord
Dokumentarfilmen ”The Bridge” af instruktøren Eric Steel er topmålet af kynisme. Den bygger på dokumentaroptagelse af 24 selvmord på Golden Gate Bridge i løbet af 365 dage. Alle 24 liv afsluttes med udspring fra den berømte bro. Jeg har ikke set filmen og nægter at gøre det. Jeg opfordrer andre til ligeledes at boykotte denne form for dokumentarkynisme. Min viden om filmen er alene baseret på artiklen ”Instruktør optog 24 selvmord på Golden Gate Bridge” af Poul Høi i Berlingske Tidende den 1. maj 2006.
Ifølge artiklen gennemførte filmstaben optagelse af folk, der fuldførte selvmord. Tilsyneladende uden at filmfolkene forsøgte at forhindre livsafslutningerne. Hvert selvmord udmøntede sig i endnu et pletskud til den planlagte dokumentarfilm. Usmageligt. Set fra et kristent grundsyn og et medmenneskeligt synspunkt, mener jeg, at filmstaben har forsømt pligten til at forsøge at afværge de forestående selvmord. Filmfolkene har haft mistanke om, at der var tale om liv, der var ved at rinde ud. Det er netop dokumentarfilmens plot. I artiklen beskrives det, hvordan en 34-årig mand går frem og tilbage i 90 minutter, før han sætter af fra Golden Gate Bridge. Det vil sige, at instruktørens stab i dette tilfælde har haft 90 minutter til at gribe ind, tilkalde psykolog assistance. I min verden er det et massivt svigt, hvis de ikke har kastet denne livsline.
Hvordan har de efterladte familier taget den kendsgerning, at professionelle aktører på denne måde har observeret deres elskedes sidste stund? Selvmord er, så vidt jeg ved, sjældent uundgåeligt, snarere udslag af en øjeblikkelig meget mørk sindsstemning. Altså et forehavende der kan afværges.
Instruktørens motiv til dokumentarfilmen er ifølge artiklen et ønske om at dokumentere en rejse ind i det mørkeste hjørne af det menneskelige sind. Selve ideen illustrerer for mig et meget kynisk hjørne i menneskesindet.
Jeg vil ikke forsømme pligten til at gribe ind. Det er desværre for sent at redde de 24 mennesker, der sprang i døden. Men det er ikke for sent at begrænse dokumentarfilmens kommercielle succes. Her har både filmselskaber, tv-stationer og biografgængere et ansvar for at gribe ind. TV- og film-selskaberne kan tage ansvar ved ikke at sætte filmen på plakaten. Vi forbrugere kan tage ansvar ved at undlade at se den kyniske dokumentarfilm. Kort sagt, lad os boykotte ”The Bridge”.
Ifølge artiklen gennemførte filmstaben optagelse af folk, der fuldførte selvmord. Tilsyneladende uden at filmfolkene forsøgte at forhindre livsafslutningerne. Hvert selvmord udmøntede sig i endnu et pletskud til den planlagte dokumentarfilm. Usmageligt. Set fra et kristent grundsyn og et medmenneskeligt synspunkt, mener jeg, at filmstaben har forsømt pligten til at forsøge at afværge de forestående selvmord. Filmfolkene har haft mistanke om, at der var tale om liv, der var ved at rinde ud. Det er netop dokumentarfilmens plot. I artiklen beskrives det, hvordan en 34-årig mand går frem og tilbage i 90 minutter, før han sætter af fra Golden Gate Bridge. Det vil sige, at instruktørens stab i dette tilfælde har haft 90 minutter til at gribe ind, tilkalde psykolog assistance. I min verden er det et massivt svigt, hvis de ikke har kastet denne livsline.
Hvordan har de efterladte familier taget den kendsgerning, at professionelle aktører på denne måde har observeret deres elskedes sidste stund? Selvmord er, så vidt jeg ved, sjældent uundgåeligt, snarere udslag af en øjeblikkelig meget mørk sindsstemning. Altså et forehavende der kan afværges.
Instruktørens motiv til dokumentarfilmen er ifølge artiklen et ønske om at dokumentere en rejse ind i det mørkeste hjørne af det menneskelige sind. Selve ideen illustrerer for mig et meget kynisk hjørne i menneskesindet.
Jeg vil ikke forsømme pligten til at gribe ind. Det er desværre for sent at redde de 24 mennesker, der sprang i døden. Men det er ikke for sent at begrænse dokumentarfilmens kommercielle succes. Her har både filmselskaber, tv-stationer og biografgængere et ansvar for at gribe ind. TV- og film-selskaberne kan tage ansvar ved ikke at sætte filmen på plakaten. Vi forbrugere kan tage ansvar ved at undlade at se den kyniske dokumentarfilm. Kort sagt, lad os boykotte ”The Bridge”.
søndag, april 16, 2006
Skattesystemets amatøreffekt
Berlingske Tidende 16. april 2006
Hvorfor tager regeringen ikke fat om nældens rod, og ændrer skattesystemets struktur, så det belønner en ekstra arbejdsindsats i det professionelle univers?. I stedet fastholder politikerne den eksisterende skattestruktur. En struktur, der belønner amatørindsatsen på hjemmefronten.
Det ville klæde den såkaldte liberale regering at tage hul på skatteområdet, der fastholder os alle på den hjemlige amatørscene. En amatørscene, hvor vi sætter badeværelser i stand, maler, gør rent, klipper os selv, bygger til huset og så videre. Opgaver, som afholder os fra at bruge vores professionelle baggrund i endnu højere grad. Opgaver, som professionelle fagfolk kan udføre væsentligt hurtigere og langt bedre. Men brandbeskatning på de sidst tjente kroner tvinger os til at blive altmuligmænd og -kvinder på vores egen matrikel. Det stjæler tid og ressourcer fra vores professionelle karrierer. De dyrt betalte uddannelser, som staten har forsynet os med, giver ikke det fulde afkast, fordi vi alle kæmper med amatørudførelser. Danmarks Radios Showtime i "primetime" er heldigvis slut, men illustrerer på forbilledlig vis vores samfund. Et samfund, hvor vi ikke bruger vores evner på det, som vi er bedst til. Nej, vi er rigtig gode til vores professioner, og spilder så tiden på noget helt andet, som vi i bedste fald slipper hæderligt fra. For skattesystemet understøtter ikke det højt specialiserede vidensamfund, som regeringen påstår, at de vil skabe til sikring af konkurrenceevnen. Sæt handling bag ordene, det er det der giver troværdighed!
Hvorfor tager regeringen ikke fat om nældens rod, og ændrer skattesystemets struktur, så det belønner en ekstra arbejdsindsats i det professionelle univers?. I stedet fastholder politikerne den eksisterende skattestruktur. En struktur, der belønner amatørindsatsen på hjemmefronten.
Det ville klæde den såkaldte liberale regering at tage hul på skatteområdet, der fastholder os alle på den hjemlige amatørscene. En amatørscene, hvor vi sætter badeværelser i stand, maler, gør rent, klipper os selv, bygger til huset og så videre. Opgaver, som afholder os fra at bruge vores professionelle baggrund i endnu højere grad. Opgaver, som professionelle fagfolk kan udføre væsentligt hurtigere og langt bedre. Men brandbeskatning på de sidst tjente kroner tvinger os til at blive altmuligmænd og -kvinder på vores egen matrikel. Det stjæler tid og ressourcer fra vores professionelle karrierer. De dyrt betalte uddannelser, som staten har forsynet os med, giver ikke det fulde afkast, fordi vi alle kæmper med amatørudførelser. Danmarks Radios Showtime i "primetime" er heldigvis slut, men illustrerer på forbilledlig vis vores samfund. Et samfund, hvor vi ikke bruger vores evner på det, som vi er bedst til. Nej, vi er rigtig gode til vores professioner, og spilder så tiden på noget helt andet, som vi i bedste fald slipper hæderligt fra. For skattesystemet understøtter ikke det højt specialiserede vidensamfund, som regeringen påstår, at de vil skabe til sikring af konkurrenceevnen. Sæt handling bag ordene, det er det der giver troværdighed!
DR er amatørernes holdeplads
Berlingske Tidende 26. marts 2006
Hvor finder jeg professionelle aktører? Uanset hvilken kanal jeg zapper over på, er sendefladen overladt til amatører. Vel at mærke amatører, der meget gerne vil blive gode til at se godt ud, danse, synge, bygge om, opdrage børn, lave mad eller et andet af livets mange gøremål. Men hvor er håndværkerne, musikerne, sangere og sangerinder, kokkene og alle de andre eksperter henne? Dem, der kunne bringe os videre - bringe kvalitet og professionalisme ind i underholdningsuniverset. Nåh jo - de professionelle er der, men håndværkeren og sportsstjernen danser, miljøeksperten og politikeren synger på livet løs og så videre.
Jeg slukker for fjernsynet - orker bare ikke at se mere iscenesat middelmådighed. Hvor god kan en talentløs amatør blive ved professionel assistance i løbet af en uge? Jeg vil langt hellere underholdes af de talentfulde, der har brugt årevis på at blive toptunede. Alligevel ender familien ofte med at se Showtime, fordi børnene elsker det, men jeg har det skidt med, at mine børn opfostres med så dårlig kvalitet underholdning. Hvorfor overlader public servicekanalen ikke sendefladen til nogen af de fantastisk mange talentfulde danske bands, der er på vej op efter mange års slid. Så kan politikerne udtale sig om politik, sportsstjernerne yde deres optimale på sportsscenen, mens dem, der har satset karrieren på sang og musik, kan brænde igennem på skærmene i de lune stuer.
Skræmmende så lidt indflydelse kvaliteten har på udbredelsen. Håber den nye DR direktør har mod på at tage fat i middelmådigheden og vise os danskere forskellen på amatører og professionelle.
Hvor finder jeg professionelle aktører? Uanset hvilken kanal jeg zapper over på, er sendefladen overladt til amatører. Vel at mærke amatører, der meget gerne vil blive gode til at se godt ud, danse, synge, bygge om, opdrage børn, lave mad eller et andet af livets mange gøremål. Men hvor er håndværkerne, musikerne, sangere og sangerinder, kokkene og alle de andre eksperter henne? Dem, der kunne bringe os videre - bringe kvalitet og professionalisme ind i underholdningsuniverset. Nåh jo - de professionelle er der, men håndværkeren og sportsstjernen danser, miljøeksperten og politikeren synger på livet løs og så videre.
Jeg slukker for fjernsynet - orker bare ikke at se mere iscenesat middelmådighed. Hvor god kan en talentløs amatør blive ved professionel assistance i løbet af en uge? Jeg vil langt hellere underholdes af de talentfulde, der har brugt årevis på at blive toptunede. Alligevel ender familien ofte med at se Showtime, fordi børnene elsker det, men jeg har det skidt med, at mine børn opfostres med så dårlig kvalitet underholdning. Hvorfor overlader public servicekanalen ikke sendefladen til nogen af de fantastisk mange talentfulde danske bands, der er på vej op efter mange års slid. Så kan politikerne udtale sig om politik, sportsstjernerne yde deres optimale på sportsscenen, mens dem, der har satset karrieren på sang og musik, kan brænde igennem på skærmene i de lune stuer.
Skræmmende så lidt indflydelse kvaliteten har på udbredelsen. Håber den nye DR direktør har mod på at tage fat i middelmådigheden og vise os danskere forskellen på amatører og professionelle.
Abonner på:
Opslag (Atom)