mandag, marts 01, 2010

Familiens første skiferie



Rejseartikel, Skive Folkeblad samt Kalundborg Folkeblad 20. februar 2010.

Uddrag: Svenske Sälen har udfordringer for hele familien. Både for far, der har været afsted mange gange, mor med beskeden skibagage og to skolebørn, der spænder ski på fødderne for første gang. Begge børn går fra sälunger til skihajer på fem dage.

Den første dag i Sälen starter skidt. Begge børn står med ski på fødderne for første gang og venter på skilærerne. Vinden er stærk og temperaturen minus ti. Planen var, at vi skulle have trænet børnene en times tid før skiskolen, men vi ankom kl. 3 i nat efter ti timers bilkørsel. Søvn og afhentning af udstyr tog mere tid end forventet. Børnenes humør er under nulpunktet....

Karneval på Tenerife


Rejseartikel, Flyaway, januar 2010. Tekst Birgitte Bang Bregnedal. Foto www.spain.info/dk

Uddrag: I februar stiger temperaturen på Tenerife adskillige grader, når karnevalsoptoget vrikker gennem byen til sambatoner.

På det nordlige Tenerife ligger havnebyen Puerto de la Cruz omgivet af frodige grønne bjergsider mod syd og havet mod nord. Byen har bevaret den kanariske charme og er et lunt afbræk i den grå danske vinter. Og to uger i februar er der karnevalsstemning på øen.

Græske Chios - afslapning uden trængsel



Rejseartikel, Femina 17. september 2009















Uddrag: Følelsen af at være de eneste turister er ukendt på mange græske øer i højsæsonen. Men øen Chios har kombinationen af skønne strande og historiske perler, hvor du kan gå på opdagelse uden at skulle dele fornøjelsen med ret mange andre.

Vi sidder som de eneste gæster på en taverne ved havet og kigger os omkring. Souvlákispyddene og tzatxikien smager glimrende, men hvor spiser alle de andre? Går vi glip af noget? Vi opdager, at der ganske enkelt er god plads på Chios, selv her i starte af august, hvor det meste af Europa holder ferie.

Sol over Tromsø - døgnet rundt


Rejseartikel, Femina 3. september 2009. Tekst: Birgitte Bang Bregnedal. Foto: Bård Løken, Destinatjon Tromsø

Uddrag: Tromsø i Nordnorge byder på storslået natur oplyst af midsommersol døgnet rundt. Det er svært at sige godnat til Tromsø, der også byder på hyggelige barer med sollys og udendørsservering natten lang. Dagtimerne går med småshopping i den hyggelige gågade, museumsbesøg og ø-cruise. Frokosten byder på nykogte pil selv-rejer fra de lokale fiskekuttere. Trods Tromsøs beliggenhed 350 kilometer nord for polarcirklen er vi heldige med fuld sol og 18 graders varme om natten.