Hvorfor fortærer jeg overhovedet de flødeboller, når jeg ikke vil være fed? Sundheds- apostlene bebuder godt nok kokosbollernes overlegenhed i forhold til flødechokolade, men sunde er de jo ikke ligefrem. Er det kedsomhed, der får mig til at spilde min hårdt tilkæmpede frihed denne gråvejrs onsdag, hvor der dufter af sommer og grønt græs, på at fortære resten af bakken til stor skuffelse for mig, mine unger og jobbet. Eneste vindere ved denne åndsforladte fortæring er Netto, Give Konfekture og mine yderst modtagelige hofter, der suger alt, hvad de ser til sig som to magneter med overjordiske kræfter.
Alene tanken om al den løben, slåen græs, cyklen, hoppen og dansen, der skal til som afbetaling på disse sekunder af ukontrolleret ædedolkeri burde være afskrækning i sig selv, men nej – manglen på evne til fordybelse og ro, trangen til fristende fræk sex, rådvildheden, tomheden og kedsomheden dulmes med disse små fedtede søde kalorieindtag, der klæber sig til hukommelsen og erindrer mig om manglende selvkontrol. Gulerødderne ligger og venter på at blive afklædt og indtaget, men dem er der knapt så stor efterspørgsel på nu, hvor de daglige vægttab ikke længere registreres. Tyngdekraftens effekt observeres flere gange dagligt, men systematisk notering er suspenderet i denne omgang. Ja der er altid flere runder – det indrømmer jeg. Manglende dybde dulmes med stigende indtag af kalorier. Det er der råd for, og efter kuren er jeg altid pavestolt og rigtig selvtilfreds. Indholdsskabende cyklus.?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar