Sider

Birgitte Bregnedal

Springet fra finans til freelanceskribent til fiktion
Birgitte Bregnedal er freelanceskribent på fuld tid med fortid i finansverdenen og fremtid i fiktion og film.

Det seneste år har Birgitte færdigskrevet romanen Pigen med sherifstjernen, som et etableret forlag har udtrykt interesse for. Målet er at romanen udkommer foråret 2014. Derudover har hun skrevet kærlighedsromanen Forelskede novemberdage. Yderligere har Birgitte novellesamlingen Med vilje og væmmelse på tegnebordet.

I 2012 arbejdede Birgitte med at udvikle en Tv-komedie i samarbejde med produktionsselskabet Nice Ninja.

Birgitte er cand. merc. i finansiering fra Handelshøjskolen i København før den blev til CBS. Hun arbejdede med strategi- og produktudvikling i finansverdenen i 12 år, indtil hun i 2007 fulgte sin drøm og sprang fra finans til freelanceskribent.

Som freelanceskribent har hun indenfor de seneste seks år blandt andet skrevet for Femina, Dagbladenes Bureau, BT, Berlingske og Djøfbladet. Hun skriver artikler, debatindlæg, klummer og rejsestof.

Birgitte er medlem af Danske Rejsejournalister. Som rejseskribent kombinerer hun eventyrlysten og skrivningen - to af hendes store passioner. 

Siden springet fra finans til freelanceskribent og videre til fiktion har Birgitte løbende uddannet sig som skribent, forfatter og filmmanuskriptforfatter. De største kurser har været:
  • Et halvt års Manuskriptkursus på Kort- og dokumentarfilmskolen
  • Et års Retorik på Københavns Universitet
  • Et års forfatterkursus på Det danske Skriveinstitut
Springet fra fastansat
i en finansvirksomhed til
freelanceskribent på fuld tid.