Giv politikerne lov at blive klogere

Vi får de politikere, som vi har fortjent, og vi straffer dem offentligt, hvis de har mod til at blive klogere på deres felt, når de først er valgt. Heldigvis er jeg ikke politiker. Tænk hvis jeg til evig tid skulle stå til regnskab for enhver holdning, jeg har ytret i livet indtil nu. Forestiller mig, at forældre for hver eneste samværssekund med børnene skulle evalueres i forhold til de forventninger og hensigter, de havde før forældreskabet.

I videnvirksomheder bliver medarbejdere fyret for ikke at ændre mening. Politikere bliver klandret for at ændre standpunkt. Hvor ofte bliver tidligere udtalelser ikke stillet op mod nuværende. Se bare på statsministerens ungdomsværk ”Minimalstaten”, der igen og igen er brugt som skræmmebillede på regeringslederens egentlige hensigter. Omgivelserne ændrer sig – de eneste der ikke har ret til at ændre holdning, er politikere. Erkendelser kaldes som hovedregel løftebrud. Nok derfor politikere er glatte som ål, når de forsøges fastholdt på markante holdninger.

De værste politikere er da dem, der ikke kommer med markante udtalelser af frygt for, at måtte ændrer standpunkt senere i karrieren. Livet handler jo netop om udvikling, om at blive klogere. Det er nysgerrigheden, utilfredsheden med tingenes tilstand og erkendelserne, der udvikler verden.

Med erfaringen udviskes de største kontraster. Vi nærmer os hinanden fra de store skarpe sort-hvid forestillinger og mødes i kompromisernes grå nuancer, der også så småt begynder at dekorere hårpragten. Bestemt ikke at man skal være en gråhåret vendekåbe. Nej det kan lige så godt være en rødhåret realist eller en sorthåret succes med mod på nye meninger og andre metoder – det vigtige er modet til at blive klogere.

Der er dog visse holdningsændringer både i politik og i det private erhvervsliv, der virker så utroværdige, at de er svære at kapere. Eksempelvis, da Nyrup før folketingsvalget i 1998 garanterede en uændret efterløn, hvilket kun holdt til stemmerne var talt op. Eller da DRs forbrugerpolitiske vogter valgte at skifte side, så han pludselig var talsmand for en af detailhandlens sværvægtere.

Angstens gnaven

Angsten gnaver som en rotte, et skadedyr der på ingen tid forvandler skønhed til intethed. En smittebærer, der sætter farlige spor. Angsten for sygdom og frygten for døden. Ulykken der kan indhente mig og inddrage liv - mit liv eller mine kæres liv.

Føj, hvor bliver jeg bange, når jeg skriver det. Vil slet ikke tænke på det. Er faktisk angst for angsten - har undertrygt den i årevis, måske altid. Men tanken har bidt sig fast i buksebenet. Jeg sparker, forsøger at løbe, men den følger med. Har filtret sig ind i mit tankespind som en borre i en striktrøje. Umulig at få ud uden at noget af striktrøjen flås med i købet.

Frygten for ikke at leve, mens tid er. Angst for at blive forladt - efterladt, overflødig og alene. Den bedste forsikring mod angsten er at trodse den. Leve livet.